Til dette anvendelsesområde stilles de største krav til tætningen. Den skal være vejrbestandig og vandtæt samt yde en vis statisk stabilitet. Derudover sker der større bevægelser i udendørs bygningsdele, så det er yderst påkrævet, at anvende tætningssystemer med høj revneoverdækningsevne.
Altan- & terrassetætning med flydende bituminøse tætningssystemer
Altaner og terrasser er løbende udsat for regn eller sprøjtende vand og undergår ofte høje temperatursvingninger. Tætningen skal derfor udføres revneoverdækkende.
Ved tætning med flydende forarbejdelige bituminøse belægninger udføres grundingen med KÖSTER Polysil TG 500 (på dansk blot betegnet KÖSTER Polysil) på den forberedte rene betonundergrund. Ved tilslutninger til vægge etableres en tætningshulkel af KÖSTER Spærremørtel Fix, der forhindrer skader på tætningen som følge af bevægelser mellem altanen/terrassen og væggen.
Tætningen udføres med en flydende forarbejdelig belægning, altid i to lag. KÖSTER KBE Flydende Folie er særligt egnet hertil. Som tyklagsbelægning (4 - 6 mm) kan der alternativt anvendes KÖSTER Deuxan. Ved vægsamlinger og revnetruede områder indbygges KÖSTER Armeringsvæv i tætningslaget.
Tætningslaget forsynes efterfølgende med en beskyttelsesbelægning, der beskytter tætningen mod mekanisk beskadigelse. I den forbindelse lægges et glidelag (for eksempel 2 lag PE-folie) under belægningen.
Angivelserne i produkternes brochurer er gældende.
Altan- & terrassetætning med koldtselvklæbende bitumen tætningsbaner
En meget enkel og hurtig metode til tætning af altaner og terrasser er ved udførelse med de selvklæbende KÖSTER KSK Tætningsbaner.
Den rene bæredygtige betonoverflade forsynes med en grunding af KÖSTER KBE Flydende Folie, der giver en meget god vedhæftning mellem beton og tætningslag. (Ved frost anvendes den vandfrie KÖSTER KSK Primer SP).
Hulkelene ved vægtilslutninger kan hurtigt fremstilles af KÖSTER KSK Hulkel: Beskyttelsesfolien tages af og trekantslisten trykkes ind i det grundede hjørne. Alternativt kan der inden grundingen fremstilles en tætningshulkel af KÖSTER Spærremørtel.
Tætningen udføres standardmæssigt med KÖSTER KSK SY 15. Hvis der arbejdes ved frostgrader anvendes i stedet KÖSTER KSK AW 15. Tætningsbanerne opklæbes med hver 10 cm overlap på den forberedte overflade.
Hvis tætningen på væggen føres op over terræn, skal tætningsbanen befæstiges mekanisk. Tilslutninger spartles over med KÖSTER BS 1 Bitumenspartel. Hvis den tilsluttende væg skal pudses efter tætning, overklæbes enden af tætningsbanen med det pudsbare KÖSTER Fixbånd Fleece.
Tætningslaget forsynes efterfølgende med en beskyttelsesbelægning, der beskytter tætningen mod mekaniske skader. Dertil indlægges et glidelag (for eksempel 2 lag PE-folie) under belægningen.
Angivelserne i produkternes brochurer er gældende.
Altan- & terrassetætning med mineralske tætningssystemer
Mineralsk tætning af altaner og terrasser sker med den revneoverdækkende KÖSTER NB Elastik (hvid eller grå). Denne tætning kan betrædes og kan også tåle at stå under vand. Den hæfter også på våd undergrund.
Undergrunden forberedes med KÖSTER Polysil TG 500 (i Danmark blot betegnet KÖSTER Polysil). Hulkelen fremstilles af KÖSTER Spærremørtel. I vægområder og ved revnetruede undergrunde indbygges KÖSTER Flex-Væv mellem de to tætningslag.
Ved renovering udbedres betonskader med KÖSTER Betomor Multi A. Betonen renses for løse dele ned til bæredygtig undergrund. Armeringsjern renses fuldstændigt for rust, for eksempel ved sandblæsning. Ved svære skader skal armeringen rekonstrueres.
Overfladeskader udlignes med KÖSTER Betonspartel og males med KÖSTER Silikonemaling, hvid.
Angivelserne i produkternes brochurer er gældende.